
Overgangsalderen er en naturlig del af livet, men opleves meget forskelligt fra kvinde til kvinde. For nogle mærkes den som små forandringer i hverdagen, mens den for andre kan påvirke både kroppen, seksualiteten og de nære relationer på en mere gennemgribende måde.
I dag tales der heldigvis mere åbent om overgangsalderen – i magasiner, på sociale medier og på mange arbejdspladser. Det giver plads til vigtige samtaler om trivsel og behandling, men de mange forskellige historier og råd kan også skabe usikkerhed og forvirring.
Hos mig finder du et trygt rum til at tale åbent om de forandringer, du står i. Jeg kan hjælpe dig med at forstå kroppens signaler, skabe ro i de nye vilkår og finde veje til at genopdage lyst og nærhed. Jeg kan hjælpe dig med at sortere i indtrykkene og støtte dig i at navigere mellem de forskellige behandlingsmuligheder, så du kan finde de løsninger, der passer til netop dig.
​
