top of page

Irene Kiehn Myrup - jordemoder og specialist i sexologisk rådgivning 

Jeg er uddannet jordemoder og har i 27 år arbejdet professionelt med det jordemoderfaglige område. De første 13 år har jeg arbejdet på fødeafdelinger og de sidste 14 år har jeg arbejdet i almen praksis, hvor jeg ud over de jordemoderfaglige opgaver, tager mig af gynækologiske og sexologiske problemstillinger.
​
I den sammenhæng har jeg mødt og hjulpet mange kvinder, for hvem livet har taget en drejning og i den forbindelse oplevet vanskeligheder med , kropsopfattelse, seksualitet og intimitet.
​
Jeg har sideløbende med mit arbejde videreuddannet mig til specialist i sexologisk rådgivning gennem DACS (Dansk Forening for Klinisk Sexologi) og har opnået autorisation i NACS ( Nordic Association for Clinical Sexology). I forbindelse med mit eksamensprojekt  har jeg specialiseret mig i lystproblematikker hos kvinder med anoreksi.
​
Jeg arbejder bio-psyko-socialt, hvilket betyder, at jeg tager udgangspunkt i både de biologiske, psykologiske og  sociale/relationelle aspekter i dit/jeres liv.
Gennem samtalerne undersøger vi sammen hvordan aspekterne hver for sig og sammen påvirker de sexologiske udfordringer, og hvordan du /I kan bruge denne nye forståelse i det seksuelle møde.
​
Det er af stor betydning for mig at skabe et trygt rum, der gennem evidensbaseret viden, samtale og indsigt kan favne hele dig/jer med dyb respekt for den sårbarhed, der følger med, når man åbner op for tanker og følelser.

bottom of page